Jeg sad og søgte lidt rundt på Iværksætter Debatten Amino i dag, omkring emnet “Udenlandsdanskere” (eller udlandsdansker, alt efter hvordan du nu vælger at stave det), og blev ærlig talt lidt lettere nedtrykt over resultaterne. Jeg fandt stort set kun spørgsmål og debatterne om enten skattefordele eller hvor man kan finde “sol, strand og paradis”. Der var stort set intet om lysten til at rejse, lære andre kulture at kende eller andre årsager til at blive udenlandsdansker; det er primært skattefordele og bedre vejr de danske iværksætter vil have. Er det virkelig eneste grund til at forlade trygge lille Danmark?
Vil vi bare have skattefordele?
Nu har jeg boet i Peru i snart 2 år, og om en lille uges tid rejser jeg videre til Chile hvor planen er at give den en skalle de næste 6 måneder. Jeg endte “tilfældigvis” i Peru som Backpacker, og var primært draget til at kultur forskellene og eventyret. Det har aldrig været vejret eller “skattefordele” som har draget mig (jeg betaler stadig min skat i Danmark, da jeg rent teknisk set er bosiddende i Danmark), men derimod oplevelsen; forskellen i kulturen, mennesker og den forretning man laver. Men hvor er denne rejselyst henne hos de danske iværksættere? Størstedelen af de indlæg jeg har fundet på Amino er om skattefordele; “hvor kan jeg betale mindst skat”. Næste kriterium er så om der er varmt; “jeg skal jo have sol og strand”. Den sidste jeg så har stødt på en del gange, har været: “Er der et skandinavisk fællesskab?” – og det var nok denne der slog mig mest.
Danmark er for danskere…
Hvis jeg primært ville omgås danskere eller europæere generelt, ville jeg da bo i Danmark. Men nu er jeg altså rejst til Sydamerika, og så er det sku for at opleve kulturen og omgås med de mennesker der bor hernede. Der er masser af “gringos” i Lima, og masser af diverse Expat-grupper hvor man kan møde andre ligesindede. Det er som sådan også fint nok, men jeg bryder mig ikke om de folk der primært holder til i disse grupper. Vi plejer at kalde det en “expat-bobbel” – folk som holder sig til andre udlændinge, og sjældent kender særlig mange lokale.
Jeg har gjort det modsatte – egentlig ikke bevidst, men jeg kender meget få “expats” her i Lima, og har istedet skabt mig en stor vennegruppe af folk fra Lima. Der er da også nogle enkle danskere som bor her i Lima, men som jeg ligeledes kun har fået mødt en gang eller to. Det var da super hyggeligt at mødes og snakke lidt dansk, og have lidt mere tilfælles; men kontakten dør hurtigt ud, hvis man gør det til for meget. Kort sagt er jeg her for at leve mig ind i kulturen, og ikke for at møde andre danskere/europæere.
Er udlandet noget for dig?
Måske går du selv med planer om at springe til udlandet, eller har du allerede etableret dig som udenlandsdansker? I så fald håber jeg du vil bidrage med dine grunde til hvorfor og dine erfaringer i kommentarerne. Det er altid super fedt at høre om historier og årsager til at andre danskere er draget ud i udlandet.
Jeg tror, at mange danskere i starten søger mod skattetrykket, fordi de hader at betale en formue i skat.
Det er først, når mange er kommet udenlandsk, at det går op for dem, at det kræver meget mere end blot lavere skatteprocenter.
Jeg er helt enig med dig, jeg er selv bosiddende i Ecuador, og er tilfældigvis blevet Engelsk lærer, så har derigennem mødt en del expats. Men før jeg mødte dem, hang jeg kun ud med Ecuadorianere og colombianere (min mand er colombianer) og det er sådan jeg føler man kommer tættest på menneskerne. Da jeg rejste ud i første omgang blev jeg simpelthen frosset ud af den danske flok på min spansk skole, fordi de synes jeg var for meget sammen med folk fra andre lande og vendte ryggen til danskerne. Men nu var jeg jo altså rejst ud for at møde andre kulturer og ikke snakke om hvordan alt var meget bedre i Dk. Jeg har lagt et link til din side på min blog, hop ind på min hvis du har lyst til at læse om en anden dansker i latin america. http://southofequator.blogspot.com/
Hasta luego, espero q te vaya bien en Chile!
Un abrazo del otra danesa en el extranjero!
Tak for kommentarerne. Jeg tror du har helt ret Morten, at de fleste som søger væk pga. skattetrykket, får sig en overraskelse når de pludselig skal leve i en anden kultur. Specielt hvis man ikke blot flytter til USA eller et andet land i Europe, men i stedet til de lidt mere anderledes kulturer.
Det lyder super interessant Karin, jeg skal helt klart forbi Ecuador en dag og besøge både Quito og Montañita (hvor jeg har hørt Ecuadors kønneste piger og bedste strande befinder sig
).
Jeg havde dog ikke forestillet mig, at du ligefrem kunne blive frosset ud af en dansk flok på den måde; det er da godt nok trist! Hvis de er sådan, hvorfor bor de så i Ecuador istedet for Danmark?
@Christian
Altså så snart de fleste danskere kommer udenfor Skandinavien (DK-NO-SE), så vil de opleve et kulturchok. Både kulturelt men også mentalt er der store forskelle på DK, og resten af Europa foreksempel.
Bare at flytte syd for grænsen kan være en prøvelse for rigtig mange. Også selvom Tyskland er en nabo, som der er meget samhandel med. Men fra samhandel og omtale, til at bo og leve i Tyskland, der er rigtig langt!
Så det behøver ik være eksotisk eller andet før, at de fleste vil opleve kulturchokket…
Hej Morten,
Du har helt ret. Man behøver ikke at flytte langt langt væk for at få kultur-chok. Men jeg vil vove at påstå, at det kultur-chok du får i Sydamerika eller lignende “3. verdens-lande” er meget større end det du får, hvis du blot flytter til et andet land i Europa – eller til USA for den sags skyld.
Det har du helt ret i ;D
Men choket i 3. verdens lande vil for de fleste være så stort, at de ik formår at falde til…
Bare se hvor mange der har svært ved at tilpasse sig f.eks Tyskland, Italien eller Frankrig i Europa…
Du har helt ret. Jeg har også set mange (fra Europe & USA) som ikke har kunne falde til i lande som Peru og Chile. Specielt Peru er et land hvor der er mange ting man skal lære at acceptere og leve med; og hvor man altså kommer til at se på det danske samfund i et andet perspektiv.
Hej Christian,
For vores familie, handler udlandet om at møde nye mennesker og få oplevelser, som vi ikke ville have fået, ved at blive i Danmark. Min mand har altid været lokal ansat dvs ingen expat kontrakt eller tilsvarende løn. Vi har fra vores første ophold i udlandet, opdaget, at de services vi får for vores skattepenge i Danmark, slet ikke er pengene værd. Vi har boet i 4 forskellige Europæiske lande, og vi har både kontakt til danske og lokale mennesker, der hvor vi bor. Nogle danskere bliver, i takt med deres erfaringer i udlandet også mere “danske”. Sammen med de danske venner, holder vi fast i vores danske traditioner, nok mest for børnene. Vi holder os også langt fra expat kolonierne, som er ens alle vegne.
Hej Anne-Mette,
Tak for din kommentar. Jeg er helt enig, specielt med at man i takt med sit udlands-ophold kan blive “mere dansk” – eller ihvertfald føle det sådan. Det hører jo nok med til at man har brug for en identitet, når man er i en fremmed kultur.
Selv ser jeg det meget i Sydamerika, hvor jeg føler mig meget dansk – fordi det er min identitet, da jeg ikke “passer ind” på samme måde som de lokale. Men på samme måde føler jeg mig desværre ikke særlig dansk så snart jeg er tilbage i Danmark, som nu hvor jeg er her i December måned. Så følelsen af at “være dansker” er helt klart forstærket når jeg opholder mig uden for Danmark.
Derudover synes jeg det er super fedt i stadig holder fast i danske traditioner med jeres familie og venner – det skal der også være plads til! Man kan sagtens være integreret i den lokale kultur, og stadig holde fast i sine rødder og traditioner.
Held og lykke fremover!
- Christian