Familie-kulturen i Peru er nok en af de ting jeg hader mest herovre; denne latterlige opførsel der kun avler uansvarlige og umodne generationer, og som på ingen måde kan bidrage med at rejse Peru fra at være et 3. verdens land. Hvor ville jeg gerne afskaffe denne kultur hurtigst muligt!
Først må jeg jo nok lige gøre det klart, at det i dette tilfælde ikke er min egen familie jeg snakker om i dette indlæg. Vi sidder på hver sin side af jorden, og gudskelov for det; med internettet kan vi altid kommunikere via email, chat og så videre, så selv om jeg sidder i Peru kan jeg ikke slippe for at snakke med mine forældre. Men min familie er der – jeg savner dem ikke, for vi snakker jo sammen når vi har brug for det.
Min familie er ikke centeret i mit univers! Bevares, jeg er da glad for dem, men min familie er ikke det mit liv drejer sig om. Jeg har mit liv og de har deres; det fungerer fint og vi har et perfekt forhold. Men det fatter de ikke hernede… I Peru er din familie dit liv, dit ansvar og dit univers. Hvis ikke familien er det vigtigste for dig er du en skidt person. Og der er godt nok mange gange de kigger skævt til mig, når jeg siger at jeg sku er glad for at min familie er i Danmark, tilpas langt væk fra mig.
Den overbeskyttende familie opfostrer umodne og uansvarlige møgunger. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange folk herover kigger skævt til mig ifb. min virksomhed, når jeg nævner at jeg er 21. De fatter simpelthen ikke at det er muligt, for de fleste så skal man første have sin universitets uddanelse før man må tænke på arbejde og erfaringer. Og mor vil jo ikke have a sine små puslinger forlader reden; nej de skal have smurt brødet om morgenen, frokosten klar midt på dagen, og aftensmaden klar når de har lyst til denne. Hvis de kunne ville de sku også tørre deres børn i røven efter de har været på toilettet. For det er jo deres familie, og den er det vigtigste i verden! For dem er det en del af at være gode forældre, at sørge for at deres børn har alt. Og det gør at du møder folk på 22-25 år som aldrig har arbejdet en eneste dag i deres liv; de har aldrig lært at være ansvarlige for sig selv, og kan knapt nok finde ud af at tage opvasken.
Jeg kunne sikkert skrive meget mere brok om dette emne, men istedet vil gerne høre lidt fra dig! Hvad synes du om dette syn på familien? Er familien det vigtigste i verden for dig, eller er du også glad for at være lidt på afstand? Er vi for kolde i Danmark i forhold til kulturen i latin-amerika, eller er det godt at vi er så uafhængige af vores familie? Smid en kommentar med din holdning, så gør du mig glad.
Hmmm… det kan godt være vi er “kolde” i DK i forhold til kulturen i sydamerika… men det er de færreste der er helt så kolde som dig…
De fleste sætter pris på at være i nærheden af deres familie og kan godt li’ at bruge tid sammen…
Dit forhold til din familie er meget tæt på at være egoistisk… de er der for dig når du har brug for dem… men sjældent omvendt… hvis du ikke passer på ender du med at glide så langt væk fra din familie at du til sidst ikke har nogen mere!!!