Rich Snippets – Ekstra information i Googles søgeresultater

Du har helt sikkert set dem – som på billedet herunder ser du et eksempel hvor Google viser rating (antal stjerner) fra vores listing på BusinessPeru. Nu er Rich Snippets ikke kun stjerner, men kan også være produkt-information, kontakt-information, adresser og så videre. Seneste har Google introduceret “Product Rich Snippets” – så har du det ikke allerede i din webshop, så sørg for at få det implementeret før dine konkurrenter! Du har garanteret allerede set dem i søgeresultaterne, og har man ikke selv en tendens til at kigge en ekstra gang når der dukker ratings eller ekstra information op om et produkt?

Men virker det så – giver det ekstra resultalter?

Ja! Så kort er svaret – se bare på det lille screenshot herunder, der viser Analytics for organisk trafik på BusinessPeru. Jeg har valgt at blokere de præcise tal, man som du kan se snakker vi om en stigning på over 20% over en lille måneds tid, hvor den eneste ændring har været at vi har sat et system op til at rate virksomhederne med 1-5 stjerner. (Markeret med den røde pil er ferie-dagene i april, hvor virksomheds-søgninger naturligt har været lavere end normale hverdage)

Ser det interessant ud? Så sørg for at få integreret det – specielt på det indhold du mener er kvalitet. Du kan også selv påvirke dine ratings, selvom det selvfølgelig ville være snyd – om Google måske kigger på den slags skal jeg ikke kunne sige, men jeg kunne forestille mig at hvis samtlige dine sider og produkter har en rating på 5 stjerner og 1-2 reviews, så vil de måske tolke det som en slags “spam” og ikke vise stjernerne.

Hvordan gør man så?

For at gå lidt mere i dybden, bør du først og fremmest læse Google’s officielle side, hvor de skriver hvilke tags de understøtter og læser. Derudover bør du teste det med Rich Snippets Testing Tool fra Google, hvor du kan se om de kan læse og vise dine snippets.

Hvis du bruger WordPress er der (som altid) en masse plugins og nemme metoder at implementere stjernerne – jeg anbefaler GD Star Rating som jeg selv bruger her på bloggen. Andre CMS har garanteret også deres plugins som du kan integrere og rette i – men hvis du ikke bruger et CMS skal du implementere det manuelt, som vi har gjort på BusinessPeru. Det er dog ikke så svært, og der findes masser af guides til at lave et simpelt script med lidt JQuery til at stemme og PHP/MySQL som backend. Jeg har brugt denne guide (Building a 5 Star Rating System) som inspiration og modificeret det til at passe til vores eget system på BusinessPeru. Du kan se et eksempel her: Mediterraneo Chicken.

Jeg håber du er blevet inspireret til at få både stjerner og diverse andre Rich Snippets på dine sider med kvalitets-indhold – jeg kan ihvertfald kun anbefale det. Men husk nu at holde øje med din trafik og hvad der sker – indtil videre har jeg primært set positiv virkning med stjernerne, men hvis dit indhold f.eks. er dårlig kvalitet og får dårlige ratings kan det i værste tilfælde blive til en negativ virkning. Som altid: test test test!

Har du nogle spørgsmål eller tips og tricks til Rich Snippets eller andet onsite SEO, så smid endelig en kommentar herunder!

Hurtigt svar fra direktøren…
Det gode ved Nixter’s respons i forbindelse med denne omtale, var hastighed. De var super hurtige til at sende mig en DM på Twitter samt lægge en kommentar på min blog. Umiddelbart virker det jo godt at en CEO er ude hurtigt med respons på både Twitter og selve indlægget. Lige præcis der var det jo super respons.
Men – og det er desværre et stort men. Så gik det ned af bakke, da jeg blev bedt om at sende en email til deres CEO. Min første tanke var, at det dog var tosset at de ikke bare sendte mig en email gennem min kontakt form eller fundet min email – den er ikke så svær at finde. Men jeg sende lydigt en kort email til deres CEO, og fik så en længere smøre tilbage.

Det er netop i denne email hvor jeg synes de begår en fejl. Den starter fint nok med at sige tak for at påpege de to fejl, vi vil lære af det bla bla – men så går den over i at forsvare sig selv, og komme med en længere, meget defensiv, forklaring på hvorfor de ikke launcher i Chile. Fred være med det, men det ændrede hverken min holdning eller det jeg skrev – det står jeg jo ved. Ud over at tonen i emailen virker nedladende i slutningen, kommer der lige denne sidste linie:

I would need to ask if you can delete the post in your blog (or re-phrase it), and delete the mention on Twitter. Please.

Lige præcis at spørge om jeg vil slette eller omformulere mit blogindlæg, og slette min mention på Twitter – er da nok det værste de kunne sige. Man vil da hellerikke skrive til Børsen og sige at man ikke bryder sig om deres artikel, om de ikke vil slette den? Personligt tror jeg virkelig det er en dårlig måde at kontakte bloggere, og man får absolut intet ud af det – udover at lægge et negativt indtryk hos bloggeren. Nu er min blog godt nok meget lille, og har ingen betydning i forhold til de store som f.eks. Techcrunch, men det vil ihvertfald ikke give mig incitament til at skrive noget positivt om dem senere.

Den endelige pointe må være at man skal tænke sig om før man reagerer på hvad folk skriver. Uanset om det er pressen eller den lille private blogger – eller måske bare en skuffet kunde der sender en email. De ting som jeg synes man kan lære af Nixter’s case er:
- Det er godt at tage hurtig kontakt. Svar med tweet & kommenter på blog-post – gør det simpelt og hold det rent.
- Lad være med at følge for meget op. Ting går over, og hvis der umiddelbart ikke er noget du kan gøre ved det, så lad være med at bekymre dig mere om det. Hvis man f.eks. har lavet en fejl som i denne email, så send et tweet og læg en kommentar med at det var en “ups’er”, men lad være med at bekymre dig mere.
- Spørg aldrig en blogger om at slette indlæg / tweets. Du opnår udelukkende det modsatte – og i værste tilfælde finder bloggeren bare flere negative ting at skrive om din virksomhed. Det er set så mange gange før på store blogs som Techcrunch.

Hvordan takler du selv forskellig omtale af din virksomhed? Er du hurtigt ude og forsøge at brandslukke, eller tager du det med et gran salt hvis folk skriver noget “negativt” om din forretning?

Her begynder mit lille rant så. Dette er udelukkende min personlige holdning og udluftning af lidt frustrationer, så kan du ikke tåle mosten så hop over til et mere positivt indlæg. Jeg brokker mig jo gerne over både Politik, Busser og Trafik, Familie-kulturen og åndsvage IT-løsninger, så lad nu være med at tage mine blog-indlæg for personlige.

Men lad mig nu komme tilbage til emnet. Hvis vi nu vender hele det her “lighed og frihed” lidt på hovedet, er vi så ikke nået lidt for langt i dagens Danmark? Er det ikke efterhånden bliver til “lighed uden frihed”? For i og med at politikerne har så travlt med at vi alle skal være lige, så skal vi også opdrages til at være ens og være politiske korrekte. Vi må ikke længere ryge; heller ikke hvis vi undgår at genere andre. Det har været kendsgerning i lang tid. Men nu må vi så heller ikke selv vælge vores mad længere. På med noget fedtskat på “usunde fødevarer”, slik, chokolade og hvad der ellers er dårligt for os. Derudover så er det forresten også bedre at tage toget end bilen, så der må vi heller ikke vælge selv længere. Der skal sku en betalings-ring omkring København, for det løser jo alting at dem der ønsker at have et valg, skal betale mere.

Men hvorfor dog stoppe der? Der er da ingen grund til overhovedet at lade danskerne have supermarkeder. Vi kan da bare indføre stats-ejede kantiner, hvor alle bliver serveret samme med. Så kan staten få lov til at bestemme hvad vi skal spise, og hvad der er sundt for os. Så er vi lige igen! Så kan de rige svin lære at spise det samme som arbejderklassen.

Slut med sarkasme. Men det understreger forhåbentlig lidt min pointe. Jeg er træt af at den danske stat i stigende grad skal styre hvad jeg skal gøre. Hvor er det frie valg blevet af? Danmark er igen-igen blevet kåret som verdens lykkeligste land – og det er der sikkert mange grunde til. Men er det fordi at vi i stigende grad er glade for at få beslutningerne taget for os? At vi ikke skal bekymre sig om usund mad (vi skal jo blot købe det billigste?) og andet usund adfærd, som staten nok skal sørge for at regulere, lovgive og beskatte.

Personligt ser jeg mig selv som en generelt lykkelig og glad person. Men det har intet at gøre med penge og økonomi. Det er 100% fordi jeg er i en super heldig situation, hvor jeg kan “vælge og vrage”; jeg kan tage de valg og konsekvenser. Jeg kan selv bestemme hvor jeg vil bo og hvad jeg vil lave. (Mere eller mindre; Men f.eks. i form at mit freelance-arbejder kan jeg sidde overalt i verden og arbejde med Easy-Web)

Jeg er ryger. Så længe jeg ikke generer nogle, er det ikke noget du kan tage fra mig. Jeg er høflig, ryger generelt set ikke indenfor og ryger ikke hvis der er nogle som ikke bryder sig om det. Men hvis jeg går en tur i parken, og har lyst til at ryge en smøg; ja så er det altså mit valg.
Derudover kan jeg godt lide at lave mad. Gerne god mad. Det er ikke nødvendigvis fedtfattigt; f.eks. har det mest velsmagende kød godt med fedt. En god ost er ikke uden kalorier. Det betyder ikke jeg hver dag indtager store mængder af disse fødevarer; men jeg kan godt styre det selv. Når jeg vil tabe mig, ja så arbejder jeg selv med det. Men jeg har ikke brug for at nogle skal komme og sige hvornår, hvordan og hvorfor. Det er mit personlige valg – ikke noget staten skal komme og regulere.

Så kære Danmark: nok er nok! Stop med at prøve og regulere folks liv, og giv dem ansvaret tilbage!

Kære fælles Danskere: Hvis nu at i er ansvarlige nok til at tage vare på jer selv. Lad være med at sætte jer selv i en offer-rolle og skyde skylden på staten, lovgivningen og alle andre! Hvis der er noget galt i dit liv, så start med at kigge på dig selv og hvad du selv kan ændre først. Hvis du kommer så langt ud, at du virkelig ikke kan klare dig selv, er det selvfølgelig O.K. at spørge om hjælp. Man tag nu i det mindste at prøve, før i råber op om stats-støtte, forbud, love, skatter og ligestilling.

Mener du også at dansker efterhånden er gået for langt med “kræve-mentaliteten”, eller er det blot vores ret som danskere at kræve mere og mere? Vi betaler jo trods alt verdens højeste skatter. Og det bliver ikke ligefrem mindre vi kommer til at betale med den nye regering; så det er måske fint nok at kræve, at samfundet tager ansvar for os, mader os og sørger for at vi ikke tager dårlige valg?

Lad mig starte med at nævne at jeg altid har været Liberal, og siden vi begyndte at lære om politik tilbage i folkeskolen, har jeg støttet Venstre. Derudover har jeg et indædt had til både Dansk Folkeparti samt Enhedslisten; ekstremister er nok noget af der værste jeg ved. Men nuvel, alle har jo ret til deres politiske holdning, og det skal ikke skille os ad. De er vel også med til at sætte balance i systemet, så længe de ikke får for meget magt.

Efter at have været i Sydamerika i over 2½ år, må jeg nok indrømme at det har rykket en del ved den måde jeg kigger tilbage til Danmark. Kigger man på den politiske situation i f.eks. de fleste lande i Sydamerika, er det enten ekstremt til højre eller ekstremt til venstre. Tag nu bar Ollanta Humala som vandt præsident-valget i Peru tidligere på året. Men takket være de 3 “til-højre-for-midten” kandidater som ikke kunne enes og splittede mellem- og over-klassens stemmer iblandt sig, endte det op med at være et valg med Keiko Fujimori og Ollanta Humala. Førstnævnte er datter af eks-præsidenten Alberto Fujimori, som sidder i fængsel for korruption og flere umenneskelige forbrydelser. Sidstnævnte tabte valget før hvor han havde en Chavez-lignende profil, og denne gang valgte han så istedet at spille på Lula da Silva (Brasiliens eks-præsident) som forbillede i stedet, hvilket åbenbart tydeligt valg.

Når man først har set et valg som dette, synes god gammel dansk politik at ligge meget fjernt. Pludselig er der faktisk ingen af partierne der er så langt fra midten. Og nå ja; så er midten i Dansk politik i øvrigt noget der ligger et sted til venstre i de fleste andre lande.

En god ven fra USA plejer som regel at kalde mig “socialist” (intet ondt ment i det), på grund af vores situation og mine politiske holdninger fra Danmark. Der er generelt tendens til at Amerikanere tænker “socialister” så snart man snakker om “velfærd” og høje skatter.

Alt dette bringer mig (endeligt) tilbage til snakken om det forestående folketingsvalg 2011. Sjovt nok kan jeg ikke rigtigt finde et parti (jeg hælder dog lidt til Liberal Alliance) som jeg egentlig kan erklære mig enig med. Følgende punkter er det første der dukker op:

• Den siddende regering har formået at øge det offentlige forbrug, antallet af offentligt ansatte, og tilføjet en milliard regler og bestemmelser
• Da de ikke kan klare sig uden DF, er vi på vej til at sætte et fedt pigtrådhegn op omkring Danmark. “Skrid og bliv ude!”
• Venstre-fløjen (som er eneste alternativ) mener at det hele nok skal gå, hvis vi bare arbejder 12 minutter mere om dagen og øger de offentlige udgifter. (Man skal da være mere end naiv og debil, hvis man tror på de 12 minutter – er danskerne virkelig så langt bagud?)

Så for at opsummere, så kan jeg altså enten stemme til højre (V, K eller LA) og opnå – ingenting. Så fortsætter vi den pinefulde politik med at kigge væk mens de dygtige folk flygter til andre lande, og resten af verden griner røven i laser af Danmark der med Pia Kjærsgaard stående ved grænsen ikke vil lukke nogen ind i vores “velfærdssamfund”.

Stemmer jeg derimod til venstre for midten (S, SF), så har jeg givet min stemme til en udenrigs-minister der tydeligvis ikke engang snakker flydende Engelsk (Jeps, Mr. Villy Søvndal) og en bunke naive tosser der tror at det hele nok skal gå hvis bare alle arbejde 12 minutter mere og “de rige” betaler lidt mere i skat.

Jeg er stolt af at være fra Danmark – rigtig stolt. Når du først har boet og levet i en anden del af verden, med en helt anden kultur, så betyder din oprindelse, dit fædreland og din historie pludselig noget helt andet. For mig er det ihvertfald blevet en større del af min personlighed “at være fra Danmark” efter jeg tog springet til Sydamerika.

Men når jeg kigger på folketingsvalget og Danmarks fremtid, så ved jeg nu ikke rigtigt om jeg måske i stedet bør skamme mig. Jeg har kritiseret valget i Peru så ofte for at være valget mellem Pest eller Kolera for Peru. Nu har jeg på fornemmelsen at det er lidt det samme i Danmark, med alle vores levebrøds-politikkere.

Må fædrelandet bestå.

Priser på leje-lejlighed i Santiago

Da jeg har et personligt budget her i Chile, ledte jeg efter noget i den billige ende. Heldigvis er der nogle rigtig gode muligheder i centrum af byen for tiden, da der bliver bygget en masse nye bygninger. Selvom det ikke er det samme som at bo i Providencia, Las Condes og Vitacura – som er den dyre og mere eksklusive ende af byen – vil jeg mene Centrum stadig er en god mulighed – specielt hvis man søger noget mindre lejligheder.

Min egen lejlighed er en lille 1-værelses på 20. etage; jeg har Amerikansk (åbent) køkken og mit eget lille badeværelse – bygningen er nybygget og derfor er jeg den første beboer af lejligheden. Det koster mig 115.000 CLP (Knapt 1.300 DKK med dagens kurs) om måneden i husleje. Dertil kommer så vand, el og “gastos communes” som er gebyr for vedligeholdelse af bygningen samt “receptionisten”. (I alle moderne bygninger er der som regel receptionist 24/7 – bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager for at undgå indbrud)
Derudover er det selvfølgelig værd at nævne, at vi har fælles-område på taget, med swimming-pool (med fantastisk udsigt) og BBQ område som kan benyttes af beboerne. Vaskekælder (med mønt-vask, 1.100 pesos ~ 12,3 DKK per maskine) samt et træningsrum med nogle maskiner stillet op.

Generelle omkostninger (mad mm.)

Nu er det lang tid siden jeg har boet i Danmark, så har ikke helt styr på de danske priser. Men for at give nogle eksempler på priserne herovre, har jeg lavet en lille liste med eksempler på nogle af de ting jeg typisk køber ind; så kan du evt. selv sammeligne med danske priser.

• Dagligvarer i supermarkedet
• 1½ Coca Cola: 950 CLP ~ 11 DKK
• 1 Liter Mælk: 539 CLP ~ 6 DKK
• 1 kg Kartofler: Ca. 500 CLP ~ 5,5 DKK
• ½ kg Hakkekød: Ca. 2.000 CLP ~ 22,5 DKK
• Dåse Harboe Classic (330c): 319 CLP ~ 3,5 DKK
  (Jup – det lokale supermarked har danske øl!)

Transport priser

En af de ting folk somregel siger er dyrere i Santiago end andre lignende Sydamerikanske byer er transporten. Rigtigt nok er det også noget dyrere en f.eks. Lima – men til gengæld meget mere behageligt, struktureret og sikkert. Et metro-kort (kaldet BIP-kortet) koster 1.000 CLP og hvert tur med Metro eller bus koster 400-600 CLP (~4-7 DKK) – alt efter hvilken tid du tager. (Rush-hour i Metroen koster mere)

I tilfælde af at du har brug for at tage en Taxa, kører disse altid på taxa-meter, som starter på mellem 250 og 1000 CLP (alt efter om du tager en fra gaden eller ringer efter en Radio-taxa). Efter mine erfaringer kan man komme fra et district til et andet (eks. Providencia til Santiago Centro) for omkring 2500-3000 CLP (~28-34 DKK) – til sammenligning ville samme distance i Peru koste maximum 10 Soles (Lidt under 20 DKK).

Dette er blot et par eksempler; igen kommer det alt sammen an på ens budget og ønsker, men man kommer nok lidt længere for de samme penge her end i Danmark. En standard middelklasse indtægt ligger nok omkring 200.000 (ny-uddannet) og op til 1.000.000 CLP om måneden. (~2.000-10.000 DKK)

Så hvis du går med en drøm om at hoppe til Sydamerika, kan ovenstående jo give dig en ide om hvor meget du skal regne med at kunne leve for, i en by som Santiago de Chile.

Til sidst har jeg valgt at vedhæfte et par billeder af min nuværende (lille) lejlighed. Udsigten er nok det bedste – men ikke dårligt for 1.300 kroner om måneden. Har du nogle kommentarer eller spørgsmål, så scroll ned til enden og smid en kommentar.

Der er stadig lang vej…
Givet at meget af min snak om Chile har været positiv, og det fortjener de sku også. De er på den rette vej, og der er rigtig mange gode tiltag som StartUp Chile og flere netværk af iværksættere. Dog er der stadig lang vej, før Chile kan konkurrere med lande som USA og Europa på teknologi-fronten – på trods af at de er det land i sydamerika med højest internet-penetration så er der stadig langt i forhold til det online forbrug vi har i Europa.
Men det stormer frem og det går rigtig stærkt. Økonomien er stabil og landet er politisk stabilt uden de mængder af korruption som man finder i andre sydamerikanske lande. Hvis du er global iværksætter, har du ikke råd til at ignorere sydamerika (og specielt ikke Chile).

Det er nu du skal gribe chancen!
Hvis du går med iværksætter-drømme så er det nu du skal ride med på bølgen. Sydamerika er kun lige startet på bølgen og trækker man på erfaringer fra Europa er der rigtig mange muligheder. Personligt har jeg set flere successfulde folk som starter noget op i Sydamerika der allerede eksisterer i en eller anden form i europa. Der finder sydamerikanske versioner af koncepter som Groupon, eBay og lignende produkter, som med deres tilgang til sydamerika er blevet rigtigt successfulde. Det er netop inden for IT området der ligger rigtig mange muligheder i sydamerika, og kan du formå at tilpasse og markedsføre projekterne specielt til sydamerika har du muligheden for at komme ind på markedet blandt de første.
Et godt eksempel er to danskere jeg mødte for en uges tid siden – deres primære projekt er et dating site, og de har formået at komme ind som nogle af de første spillere på det chilenske marked. Det betyder at de nu er det førende datingsite i Chile, og vil helt klart være meget svært for nye konkurrenter da de allerede sidder på størstedelen af markedet. Så tag dine erfaringer fra Danmark og Europa med dig i rygsækken og hop til sydamerika – det er her det sker.

Hvis du nu ikke allerede er blevet fuldt overbevist, så er du velkommen til at læse lidt mere her på bloggen, eller stille mig nogle spørgsmål. Smid blot en kommentar herunder eller send mig en email.

Læs mere om StartUp Chile her

300 virksomheder i 2011 – bliv en af dem!

Projektet startede småt i 2010, og har på nuværende tidspunkt 23 deltagende virksomheder i Santiago. I 2011 planlægger de at acceptere hele 300 nye virksomheder, og første runde som netop sluttede 15. marts er allerede ved at blive sorteret. Næste runde bliver åbnet i Juni, og der bliver 3 ansøgnings-runder i alt i 2011. Projektet er planlagt at køre indtil 2014, hvor de håber at have modtaget op til 1.000 iværksættere.

Har dette interesse for dig? Så skynd dig ind på StartUpChile.org og læs mere om projektet.

Kan Chile blive det næste Silicon Valley?

Meget af den medie-omtale som StartUp Chile har fået, er gået på at det er et forsøg på at være næste “Silicon Valley”. Der har igennem årene været mange forsøg på at skabe et nyt Silicon Valley i andre lande, men som regel har det blot været et forsøg med at bygge “innovations-centre”, universiteter og pumpe penge i infrastruktur og kæmpe byggerier. Hvis man læser lidt om tidligere forsøg, er det aldrig noget der har virket, så denne nye tilgang må siges at være innovativ.

Men det skal dog siges, at i følge dem selv, så er det ikke formålet med StartUp Chile – tværtimod, for der er ikke krav om andel af virksomheden eller at du skal blive boende eller stifte virksomheden i Chile. Selvfølgelig vil de gerne have du bliver; men formålet er mere at skabe et internationalt netværk, sprede interesse for innovation og iværksætteri i Chile – samt tiltrække investorer til landet. Personligt tror jeg dette er en god tilgang til at booste innovation og teknologien, og det har allerede skabt interessante netværk og stor interesse, både indenfor Chile og udenfor landet. Jeg har indtil videre deltaget i et enkelt af deres ugentlige meetups, og har allerede mødt flere interessante lokale kontakter.

Er det noget for dig?

Hvis du går med ideer til din egen virksomhed med internationalt potentiale, kan jeg kun opfordre dig til at ansøge så snart det er muligt. Som du også vil kunne læse meget mere om her på bloggen, er Santiago en super fed by at bo i, og en af de eneste steder i verden hvor du med en times kørsel i hver vej, kan opleve både ski-resort i bjergene, og surfing på stranden!

Så er du til oplevelser, iværksætter, hårdt arbejde – og vil have 200.000 kroner til at starte op for? Så ansøg i næste runde!

Vær velkommen til at stille spørgsmål eller kommentere her på bloggen. Jeg svarer gerne på spørgsmål omkring StartUp Chile, Santiago eller hvad du end har lyst til at høre om.

Finde en lejlighed i Santiago
En af de svære ting når man tager rygsækken på nakken og flytter til et nyt land, er at finde en lejlighed. Hvert eneste land og storby har forskellige markeder, og finde den rigtige løsning til den rigtige pris er ikke nemt. Nu har jeg søgt (og besøgt en del) lejligheder i de 2 første uger, og går alt vel underskriver jeg kontrakten på en lille et-værelses lejlighed i Santiago Centro. Prisen ligger på 110.000 Chilenske pesos per måned (cirka 1230,- DKK), og dertil kommer selvfølgelig vand, varme, el og “gastos comunes” som er vedligeholdelse af bygningen, og de fælles udgifter.
Bygning er ny (ligesom de fleste i Santiago Centro) og har både et trænings-rum (normalt bare et par motionscykler og lidt basalt udstyr), pool og BBQ-område med grill på taget. Santiago Centro er pt. under kraftig udvikling, og på hvert 2. gadehjørne er de ved at bygge nye bygninger, som regel på mellem 20 og 30 etager. Området er mere og mere sikkert, og ligger tæt på Metro og bus-forbindelser til resten af byen.

Udsigten fra taget med Pool – meget typisk for nyere bygninger i Santiago Centro

En stresset tid
De seneste to uger har godt nok ikke været helt optimale. Udover at have været lidt stresset med at finde lejlighed som beskrevet ovenfor, har jeg primært arbejdet fra Starbucks og lobbyen i mit Hotel hvor der er ganske fint WiFi tilgængeligt. Det er dog ikke ligefrem optimale arbejdsforhold og der hvor jeg finder mest produktivitet, så udover at finde en lejlighed for en lidt mere stabil hverdag, håber jeg også at kunne finde en lille kontorplads inden for de næste 6 måneder.
Derudover arbejder vi hårdt på at lancere WitU Peru så der er også en del at se til der. Forhåbentlig kan vi hurtigt derefter lancere WitU Chile, som så bliver mit primære fokus inden for WitU.

Ny kultur og nye mennesker
Chile er nabo-land til Peru – men det er alligevel to meget forskellige kulturer. En ting er sproget, hvor folk i Chile snakker ekstremt hurtigt, bruger andet slang og andre ord til at udtrykke sig, samt det værste ved “Chilensk Spansk”: forkortelser af ord. “Dos” (2) bliver til “Do”, og når dette er med hvert 2. eller 3. ord de bruger i en sætning, bliver det hurtigt u-forståeligt når man ikke lige er vant til denne accent.
Derudover er der også konflikten mellem Peru og Chile, og det er utrolig interessant at se dette fænomen fra den anden side. Nu har jeg været i Peru i knapt 2 år, og hørt alverdens fordomme om Chile – nu er turen så blevet til at høre om alverdens fordomme om Peru og Lima som ligger til chilenerne.

På trods af en masse problemer de første par uger med at finde lejlighed og en masse arbejde er jeg optimistisk her i Santiago. I denne uge var så heldig at en af vores servere blev hacket, så fik en masse arbejde der – plus både Ubuntu og Jolicloud på min laptop besluttede at dø, så jeg for en periode er nød til at køre med Windows, hvilket ikke ligefrem fremmer min produktivitet.

Santiago er en super fed by indtil videre, og på trods af udfordringerne er der rart at opleve noget nyt og starte “forefra”. Det kan helt klart anbefales til andre rejselystne.
I de kommende par måneder kommer jeg nok til at blogge meget mere om Chile, starte virksomhed her og om alle erfaringerne og udfordringerne herovre. Der vil nok komme et noget mere personligt præg på min danske blog, og jeg vil så vidt muligt prøve at blogge lidt oftere om mine erfaringer og min status herovre.

Hvis du nåede hele vejen ned til bunden af dette alt for lange indlæg, håber jeg du har haft en super weekend. Hver velkommen til at smide en kommentar hvis du har nogle spørgsmål, eller blot vil sige hej.

Vil vi bare have skattefordele?
Nu har jeg boet i Peru i snart 2 år, og om en lille uges tid rejser jeg videre til Chile hvor planen er at give den en skalle de næste 6 måneder. Jeg endte “tilfældigvis” i Peru som Backpacker, og var primært draget til at kultur forskellene og eventyret. Det har aldrig været vejret eller “skattefordele” som har draget mig (jeg betaler stadig min skat i Danmark, da jeg rent teknisk set er bosiddende i Danmark), men derimod oplevelsen; forskellen i kulturen, mennesker og den forretning man laver. Men hvor er denne rejselyst henne hos de danske iværksættere? Størstedelen af de indlæg jeg har fundet på Amino er om skattefordele; “hvor kan jeg betale mindst skat”. Næste kriterium er så om der er varmt; “jeg skal jo have sol og strand”. Den sidste jeg så har stødt på en del gange, har været: “Er der et skandinavisk fællesskab?” – og det var nok denne der slog mig mest.

Danmark er for danskere…
Hvis jeg primært ville omgås danskere eller europæere generelt, ville jeg da bo i Danmark. Men nu er jeg altså rejst til Sydamerika, og så er det sku for at opleve kulturen og omgås med de mennesker der bor hernede. Der er masser af “gringos” i Lima, og masser af diverse Expat-grupper hvor man kan møde andre ligesindede. Det er som sådan også fint nok, men jeg bryder mig ikke om de folk der primært holder til i disse grupper. Vi plejer at kalde det en “expat-bobbel” – folk som holder sig til andre udlændinge, og sjældent kender særlig mange lokale.
Jeg har gjort det modsatte – egentlig ikke bevidst, men jeg kender meget få “expats” her i Lima, og har istedet skabt mig en stor vennegruppe af folk fra Lima. Der er da også nogle enkle danskere som bor her i Lima, men som jeg ligeledes kun har fået mødt en gang eller to. Det var da super hyggeligt at mødes og snakke lidt dansk, og have lidt mere tilfælles; men kontakten dør hurtigt ud, hvis man gør det til for meget. Kort sagt er jeg her for at leve mig ind i kulturen, og ikke for at møde andre danskere/europæere.

Er udlandet noget for dig?
Måske går du selv med planer om at springe til udlandet, eller har du allerede etableret dig som udenlandsdansker? I så fald håber jeg du vil bidrage med dine grunde til hvorfor og dine erfaringer i kommentarerne. Det er altid super fedt at høre om historier og årsager til at andre danskere er draget ud i udlandet.

Jeg er tilhænger af sikkerhed, og det er da også ekstremt vigtigt at min netbank er sikker at logge ind i. Men når det så er sagt, så skal det sku også være brugervenligt til en hvis grad. Det skal helst ikke tage mere end 1 minut at logge ind i netbanken, og kunne se sine seneste posteringer; men så nemt må det åbenbart ikke være, for nu skal man til at finde en papirlap frem, og hvis man ikke vil være afhængig af kun at kunne tjekke sin netbank fra en enkelt computer, ja så skal man altså også slæbe denne papirlap med overalt. Som om jeg ikke har nok kort og så videre at smide i min pengepung!

Dette vanvid er selvfølgelig blevet trukket ned over hovedet på alle borgeren, fordi vi har en stupid stat der mener at vi skal ensrette det så alt og alle skal bruge det samme. For nyligt læste jeg så at der ifølge aftalen skal laves en digital løsning så man kan få dette åndsvage “NemID” på sin telefon eller et lille stykke hardware som spytter en nøgle ud. (Hvordan det sidstnævnte er bedre end et stykke pap aner jeg så ikke)

Den sjove del er jo så det typiske med staten; den elektroniske løsning skal borgerne selv betale! Så staten vil altså godt sende et stykke pap ud og gøre adgangen til netbank osv. meget mere besværligt, men hvis man vil have et elektronisk løsning, f.eks. i form af software til mobiltelefonen, så skal man sku selv betale. Magen til latterligt plattenslageri er sku svært at finde; det er fandme ikke noget under at vi har underskud på statsfinanserne, når de bruger penge på alt det her pjat.

Er det bare mig der er et brokhoved, eller synes du også at dette nye “NemID” er et ekstremt latterligt tiltag? Smid gerne en kommentar. Nu har jeg ihvertfald fået lidt luft for min holdning…