Christian Jessen - Udenlandsdansker og Iværksætter i Sydamerika
Priser og leveomkostninger for at bo i Santiago de Chile
Uanset om du går med planer om at hoppe på et fly og tage rejsen til Sydamerika eller om du blot er nysgerrig for om det også virkelig er så billigt at bo i “den 3. verden”, så kan du her få lidt mere lys over leveomkostningerne i Santiago, hovedstaden i Chile. Først skal det lige nævnes, at Chile generelt set er det dyreste land i Sydamerika; hvilket selvfølgelig sagtens kan mærkes eftersom jeg netop er flyttet fra Peru som er en del billigere på mange områder. Dertil er den danske krone (or euroen) faldet betydeligt over de sidste par år. Med dagens kurs svarer 1 Dansk Krone (DKK) til cirka 89 Chilensk Pesos (CLP) – hvorimod for 2 år siden, Maj 2009, 1 DKK svarede til cirka 105 CLP. Det er altså et fald på over 15% som tydeligt kan mærkes, hvis man er afhængig af indkomst fra Danske Kroner.
Derfor er Chile et land du skal holde øje med!
Nu har jeg efterhånden boet i Santiago i lidt over en måned, og på trods af det store forskellige er jeg ved at falde ret godt til. I løbet af den sidste måneds tid har jeg deltaget i en del forskellige netværks events og mødt en masse spændende iværksættere; både fra Chile og andre forskellige lande. Det er super inspirerende at møde disse folk, og alle de events jeg har deltaget i på det seneste bekræfter flere af de ”fordomme” jeg havde omkring Chile. (more…)